Nyt højhus i Silkeborg kommer til at rage 70 meter op

I dag blev det første spadestik til Papirtårnet i Silkeborg taget

02:20

Uanset hvor i Silkeborg man befinder sig, vil man kunne se Papirtårnet. Her kan du se et indslag om byggeriet, der forventes at stå færdigt i 2020.

Beboerne i Papirtårnet får en god udsigt. Foto: Årstidernes Arkitekter

Papirtårnet forventes at være færdigt i 2020. Foto: Årstidernes Arkitekter

1 af 3

Det første spadestik til et nyt silkeborgensisk højhus blev tirsdag taget ved Papirfabrikken 22.

Her kommer byens andet højhus til at ligge. Bygningen kommer til at hedde Papirtårnet og kommer til at ligge, hvor den tidligere papirfabrik lå.

Papirtårnet er tegnet af Årstiderne Arkitekter.

- Der er nogle historiske bygninger på Papirfabrikken. Dem har vi prøvet at transformere om i det nye højhus, siger Per Laustsen, der er faglig leder i Årstiderne Arkitekter.

01:46

VIDEO: Per Laustsen er grundlægger og faglig leder hos Årstiderne Arkitekter, der har tegnet Papirtårnet.

Luk video

Papirtårnet bliver på i alt 11.380 kvadratmeter, som fordeler sig på 23 etager. Bygningen kommer til at rage 70 meter op og vil indeholde 1.000 kvadratmeter erhvervslokaler, butikker og restauration.

Vi arbejdet med ret store vinduespartier og ikke bare nogle små glughuller.

Per Laustsen, faglig leder, Årstiderne Arkitekter

De resterende etager vil komme til at bestå af lejligheder i forskellige størrelser. Alle lejligheder har store vinduespartier og får en altan og en parkeringsplads i husets p-kælder. 

- Hvis man køber en lejlighed i den højde for at få udsigten over hele det midtjyske landskab, så skal man også kunne se ud. Derfor har vi arbejdet med ret store vinduespartier og ikke bare nogle små glughuller, siger Per Laustsen.

00:57

VIDEO: Morten Kristensen fra Silkeborg er en af Papirtårnets kommende beboere.

Luk video

Lejlighed på 17. sal

En af Papirtårnets kommende beboere er Morten Kristensen.

Han har købt en lejlighed på 17. etage. Lejligheden er på 152 kvadratmeter og kostede ham 7,2 millioner kroner.

- De mennesker, der har hørt om Silkeborg og om Papirfabrikken, vil med det samme kunne gennemskue, at det er et helt unikt byggeri. Det er et af de højeste tårne, der kommer i Danmark, siger Morten Kristensen, der arbejder som rådgiver i Silkeborg.

Jeg har valgt at leve mit liv sådan, at jeg gerne vil rejse og have let til alting. Det har jeg her.

Morten Kristensen, kommende beboer, Papirtårnet

Lejligheden på 17. sal kommer til at ligge i 55 meters højde.

- Jeg har valgt at leve mit liv sådan, at jeg gerne vil rejse og have let til alting. Det har jeg her. Både til byen, caféer og vandet. Jeg kan parkere min bil i kælderen, og bilen kan blive hejst op via en mobiltelefon, siger Morten Kristensen.

Papirtårnet forventes at være klar til indflytning i 2020.

Øverst kan du se et indslag om Papirtårnet.