Nyt haglvejr på vej?

Samme vejrtype kan opstå i eftermiddag, siger TV 2 Vejret

Randers torsdag aften efter det voldsomme haglvejr. Bliver det lige sådan i dag?

Det kraftige haglvejr, der torsdag aften ramte Randersområdet og flere andre steder i Østjylland, kan også opstå fredag eftermiddag og i de kommende dage, oplyser TV 2 Vejret.

Tv-meteorolog Ditte Falkenberg fortæller på TV 2 NEWS, at der også i dag dannes kraftige nedbørsskyer ude over Vesterhavet. Og de skyer blæser ligesom torsdag eftermiddag ind over Jylland, hvor de truer med at tømme deres indhold over det østjyske i form af kraftige regn- og hagl-byger.

I weekenden fortsætter et kraftigt lavtryk med at støbe kugler til voldsomme regnbyger. Samtidig bliver det køligt: Vi skal ikke vente temperaturer over 15 grader i weekenden, lyder prognosen.