Nyt håb for psykisk syge

Forskning og forfinet teknologi bliver taget i brug på ny afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Det er nyt håb om hurtig hjælp til mennesker med psykiske sygdomme, når Psykiatrisk Hospital i Risskov til september åbner landets første afdeling for diagnostik og specifik behandling af psykiske lidelser, skriver Ritzau.

Med forskning og forfinet teknologi har psykiaterne i Århus taget stormskridt inden for viden om hjernens sygdomme. På den nye neuropsykiatriske afdeling skal den nyeste forskning i hjernen omgående omsættes i behandling af psykisk syge.

Afdelingens opgave bliver at stille diagnoser og sætte en hurtig og intensiv behandling i gang hos de patienter, som bliver henvist til afdelingen. Diagnosticeringen sker primært ved hjælp af undersøgelser af hjernen.

I TV2 / ØSTJYLLANDs serie om depression sætter vi i aften fokus på forskningen og den nye afdeling.