Nyt guld til Silkeborgløber
Orienteringsløber tager også guld på mellemdistancen
7. jul 2011, kl. 15:08
Mere end 30 dage gammel
Orienteringsløberen Ida Bobach fortsatte på dagens mellemdistance sin medaljehøst ved Junior-VM i Polen.
Hun vandt i overbevisende stil ved at distancere den svenske sølvvinder med hele 35 sekunder på den 3,5 km lange bane.
Med dagens sejr vinder Ida sin tredje guldmedalje og har dermed gjort rent bord på de individuelle distancer ved dette hendes sidste Junior-VM i karrieren.