Nyt erhvervsblad om Djursland

Businessmagasinet er et nyt erhvervsmagasin for Kronjylland og Djursland.

Businessmagasinet er Kronjylland og Djurslands nye erhvervsmagasin til professionelle beslutningstagere. Magasinet beskæftiger sig med artikler om erhvervssucceser og portrætter af driftige erhvervsfolk, der kan inspirere og motivere.

Direktøren for Businessmagasinet, Mikkel Kjerri, mener at erhvervslivet i Kronjylland og på Djursland har brug for medier, der kan fortælle "de gode historier" om virksomheder, der går nye veje og får succés.

Businessmagasinet bliver gratis postomdelt til alle momsregistrerede virksomheder på Djursland og Kronjylland i uge 13.