Nyt center skal give børn med hjernesvulster håb

Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft

Mange børn med hjernesvulster oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Foto: Keld Navntoft - Ritzau Scanpix

Hvert år får 45 børn under 18 år konstateret en hjernesvulst. Hver femte af dem overlever ikke. Dem, der gør, har en meget høj risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen.

Nu skal eksperter fra Aarhus Universitetshospital gøre noget ved de dystre prognoser for børn med hjernesvulster (hjernetumorer).

Vi kan endelig give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn.

Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden

Det sker i form af et forskningsprogram, der med 12 millioner fra Børnecancerfonden skal forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med hjernetumorer.

Mange børn med hjernesvulster oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger.

- Der er en rimelig overlevelse, omkring 80 procent overlever, men den behandling, de får, er ofte forbundet med langtidsskader som tale-, balance- og hukommelsesforstyrrelser, siger Gorm von Oettingen, der er overlæge i neurokirurgi på Aarhus Universitetshospital, til TV2 ØSTJYLLAND.

Forældre til børn med hjernesvulster oplever ofte, at deres børn efter behandling for hjernesvulster skal have en masse hjælp og støtte. Behandlingen kan også betyde, at børnenes Intelligenskvotient falder.

Målet er behandling i verdens-top

Målet med forskningsprogrammet er både, at flere børn med hjernekræft overlever, og at mindske efterdønningerne af sygdommen.  

- Jeg tror på, at børnenes overlevelse bliver bedre og også, at deres liv efter behandlingen bliver bedre, siger Gorm von Oettingen til TV2 ØSTJYLLAND.

Forskningsprogrammet kaldes 5C og er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

- Det er en mulighed for, at man arbejder sammen på landsplan. Der er tale om genetiske undersøgelser, så man kan angribe de her svulster bedre, så vi får behandling i verdenstoppen, siger Gorm von Oettingen til TV2 ØSTJYLLAND.

01:09

Patrick på ni år nåede at prøve otte forskellige biler på Jyllandsringen, da der sidste sommer var et arrangement for børn, der er tilknyttet børnecancerafdelingen på Skejby Sygehus.

Luk video

Læs også Kræft- og børneafdelinger går fri af mulig konflikt

Forældre-håb til børn med hjernesvulster

Diagnosen hjernesvulst dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser, og Børnecancerfonden understreger, at det kræver en stor indsats at hjælpe børn med hjernesvulster.   

- Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel, siger hun og fortsætter: 

- Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn.

Læs også Aarhus-center skal være verdens førende i bekæmpelse af kræftknuder

Børnecancerfonden har arbejdet for at skabe det nye forskningsprogram siden 2016, hvor fonden modtog en stor donation fra Team Rynkeby.

Her kan du høre professor Kjeld Schmiegelow fortælle om det forskningsprogram.

Fakta om hjernesvulster

En hjernesvulst kan give forskellige symptomer afhængig af, hvor den sidder, og dermed hvilken del af hjernen den trykker på.

Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft.

Hjernetumorer kan både give generelle symptomer, som skyldes, at tumoren øger trykket i hjernen, og lokalesymptomer, der skyldes, at hjernens funktion forstyrres i det område, hvor tumoren sidder.

De generelle symptomer skyldes, at kraniet ikke kan udvide sig, når tumoren bliver større. Derfor stiger trykket inde i kraniet, efterhånden som tumoren vokser. Hvis man ikke bliver behandlet, kan det øgede tryk i hjernen medføre bevidstløshed.

Symptomerne ved stigende tryk i hjernen viser sig ved:
  • Ændringer i personligheden
  • Tiltagende hovedpine
  • Krampeanfald (epileptiske anfald)
  • Træthed
  • Opkastninger
  • Synsforstyrrelser
  • Hukommelsesbesvær

Kilde: Kræftens Bekæmpelse