Nyt butiksområde på vej i Skanderborg
Et nyt område med butikker, kontorer, boliger og parkeringspladser er på vej i midtbyen i Skanderborg.
Et nyt butiksområde er på vej i midtbyen i Skanderborg.
Ifølge Horsens Folkeblad har kommunen besluttet at sende grunden, der ligger mellem Adelgade, Møllegade, Sygehusvej og Vestergade, i udbud.
- Det blev allerede besluttet at sende arealet i udbud i den gamle Skanderborg Kommune, og det var en idé, vi havde arbejdet på i 10 år. Men så blev kommunerne sammenlagt. Derfor har vi bedt om at få opbakning til at sende grunden i udbud i den nye kommune, og det har vi nu fået ja til, fortæller kommunaldirektør Jens Kaptain til avisen.
Grunden giver mulighed for nybyggeri til fx butikker, kontorer, boliger, nye parkeringspladser og en 3000 kvadratmeter stor dagligvarebutik.