Nyt album fra Tina Dickow
Den 3. september kan fans af den århusianske sangerinde købe hendes nye album. Albummet er indspillet i Åbyhøj.
5. jun 2007, kl. 11:46
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske sangerinde og sangskriver, Tina Dickow, er klar med opfølgeren til albummet "In the red", som udkom i 2005.
Jyllands-Posten skriver, at det nye album udkommer den 3. september.
Det er indspillet i Feedback-studierne i Århus, i Aabyroad Studios i Århus-forstaden Åbyhøj, hvor Dickow er vokset op og i Radiohusets Studie 3, hvor hun sikrede sig studietid, da hun vandt P3 Prisen sidste år.
Albummet er produceret i samarbejde med Dennis Ahlgren, der også producerede albummet, 'Notes', fra 2003.
Der er endnu ingen titel på det kommende album.