Nyhuus alligevel borgmester i Randers
Nuværende Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) fortsætter som førstemand. SF'er bryder alliance med de borgerlige.
Henning Jensen Nyhuus genvinder borgmesterposten til trods for, at SF og de borgerlige partier på valgnatten indgik en opsigtsvækkende alliance, der betød, at SF'eren Erik Poulsen blev ny borgmester.
SF kom ind i byrådet med to mandater, og onsdag formiddag besluttede nyvalgte Kasper Fuhr Christensen at vende tommelfingeren nedad til et kommende samarbejde med den borgerlige fløj.
Den unge kandidat bakker ikke op om SF's konstituering med de borgerlige partier og peger i stedet på socialdemokraternes Henning Jensen Nyhuus.
Sammen med Beboerlisten og det enlige SF-mandat kan Socialdemokraterne bevare flertallet i byrådet i Randers. Dermed fortsætter Henning Jensen Nyhuus som borgmester i Danmarks sjette største by.