To nye VW Passat'er stjålet
To fabriksnye stationcars til samlet værdi på en million kr. stjålet før indregistrering.
25. nov 2005, kl. 15:44
Mere end 30 dage gammel
Personalet hos en århusiansk bilforhandler fik sig en ubehagelig overraskelse, da de i dag netop havde indregistreret to splinternye VW Passat stationcars. Da en medarbejder ville sætte nummerplader på bilerne, var de simpelthen væk - stjålet i løbet af natten.
De to biler - en blå metalfarvet og en brun metalfarvet - repræsenterer en samlet værdi af en million kr. Politiet formoder, at de er blevet kørt væk fra forhandleren med stjålne nummerplader.