Nye sikkerhedsstiger skal testes i Aarhus og Randers Havn
De nye stiger bliver lyst op om natten, så de kan ses i mørket
Det er desværre ikke noget ukendt fænomen, at folk falder i de danske havne, og hvis det sker, når det er mørkt, så kan det være svært at få øje på de redningsstiger, der er placeret rundt omkring.
Derfor har Trygfonden arbejdet på at udvikle en ny redningsstige, der er mere synlig end den gamle. De stiger skal nu testes i fire danske havne, herunder Aarhus og Randers.
Læs også
- Med Aarhus’ størrelse, placering i forhold til vandet og særlige fokus på at udvikle byen og gøre havneområdet endnu mere attraktivt for borgerne, var det oplagt at indgå et samarbejde med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen omkring vores nye redningsstige, siger programchef for sikkerhed i Trygfonden, René Højer, i en pressemeddelelse.
Der er opsat 25 nye redningsstiger ved åen og havnefronten i Aarhus. Stigerne er forsynet med solcelle lysenheder, der oplyser stigen, når det er mørkt Dermed er stigen fuldstændig uafhængig af strømkilder.
Læs også
Også Randers Havn er med i testen af de nye redningsstiger, her er der blevet sat 13 stiger op. Randers Havn har været ramt af drukneulykker de senere år, og der er derfor stor fokus på at øge sikkerheden på havnen.
- Vi er glade for at være med i et så vigtigt projekt, og vi håber, at de nye synlige redningsstiger vil kunne medvirke til, at der sker færre drukneulykker i Randers Havn, siger Henning Jensen Nyhuus, bestyrelsesformand i Randers Havn.
Efter flere ulykker sagde Randers Havn tidligere i år, at de ville øge sikkerheden. Se mere her: