Nye politimetoder på festival
Gæsterne på Skanderborg Festivalen risikerer for første gang at blive kropsvisiteret af politiet og få lavet stikprøve af deres bagage og biler.
4. aug 2004, kl. 16:19
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Skanderborg bliver de første herhjemme, der benytter sig af en kun få dage gammel lov.
Den gør det muligt for politiet at lave stikprøve-undersøgelser med for eksempel kropsvisiteringer uden nærmere begrundelse.
Politiet bebuder, at det ikke vil stå tilbage for at benytte den nye metode på årets Skanderborg Festival. Det sker blandt andet i jagten på ulovlige knive.
Politiet må dog kun foretage stikprøverne i en nærmere fastsat tidsperiode og i et bestemt geografisk område. Som for eksempel en festival.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.