Nye navne til Smukfest
Dizzy Mizz Lizzy og Marie Key er blandt de optrædende
Smukfest i Skanderborg er nu klar med flere danske navne.
- Mange af jer har har spurgt på netop disse to danske navne - og det er en fornøjelse at kunne offentliggøre, at både Dizzy Mizz Lizzy og Marie Key er blandt de optrædende på Smukfest 2015 i Skanderborg, skriver Danmarks smukkeste Festival i en pressemeddelelse.
Marie Key gav også koncert på Bøgescenen sidste år. I år kommer hun med sange fra albummet "Tænker du vi danser", som udkommer i dag.
Dizzy Mizz Lizzy genopstod som liveband i 2010. Nu er de også tilbage med de først nye numre i næsten 20 år.
Udover Dizzy Mizz Lizzy og Marie Key kan festivalgæsterne også se frem til festivaldage i selskab med Michael Falch, Kato, Rasmus Walter og Shaka Loveless.
Smukfest 2015 afholdes 5.-9. august.