Nye multibaner på vej

Modtager penge til fire nye multibaner

Nordea-fonden og DBU's multibanepulje har uddelt fire millioner kroner til etablering af 12 nye multibaner. Fire af de multibaner ligger i Østjylland.

De fire fodboldklubber, der modtager støtte til at etablering af multibaner er: Lystrup Fodbold, Harlev IK, Ry Sportsklub og Odder IGF.

Multibanerne er mere end blot fodboldbaner; I Lystrup Fodbold bliver multibanen fx et vigtigt led i en større strategi for at gøre klubben handicapvenlig:

- Multibaner motiverer til nytænkning og anderledes boldspil, hvilket både kan medvirke til at fastholde og tiltrække fodboldspillere, ligesom det helt naturligt vil udvikle dansk fodbold, siger DBU's formand Allan Hansen i en pressemeddelelse.

I alt søgte hele 68 klubber om støtte.