Nye metoder skal skaffe praktikpladser i Silkeborg
Uddannelsesklausuler der skulle tvinge kommunale leverandører til at tage lærlinge, er slået fejl. Nu skal nye metoder komme praktikpladsmanglen til livs
De var godt tænkt, men de virker ikke!
Så kort kan Silkeborg Kommunes erfaringer med de eksisterende uddannelsesklausuler formuleres.
Uddannelsesklausulen blev vedtaget af byrådet i Silkeborg Kommune efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget og efterfølgende skrevet ind i kommunens officielle indkøbs- og udbudspolitik tilbage i 2010.
Læs også
Dengang var der store forventninger til klausulens effektivitet, men forventningerne har ikke givet sig udslag i væsentlige resultater.
- Uddannelsesklausulerne har kun været taget i brug 4 gange i løbet af 2015 og 2016, fortæller arbejdsmarkedsudvalgets formand Morten Høgh fra Liberal Alliance.
Forpligtelsen blev aldrig reel
I princippet gav uddannelsesklausulen kommunen mulighed for at forpligte deres leverandører til at tage lærlinge ind, mens de løste opgaver for kommunen. Det skulle komme praktikpladsmanglen til livs, eller i hvert fald reducere den kraftigt. Men det skete ikke.
Læs også
- Det var blandt andet et problem, at klausulerne først trådte i kraft ved projekter over 10 millioner. De blev i højere grad til noget, der blot blev skrevet ind, som en standarddel i kontrakten, end et egentligt reelt ønske fra parterne, fortæller Morten Høgh videre.
Mindre pisk mere gulerod
Nu har Silkeborg Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg så, i samarbejde med Dansk Byggeri, kastet deres kærlighed på Partnerskabsaftaler. I den nærmeste fremtid sætter parterne sig ned sammen.
Med en partnerskabsaftale vælger kommune, uddannelsesinstitutioner, Dansk Byggeris medlemsorganisationer og eventuelt andre interesseorganisationer, at give hinanden håndslag på at samarbejde om unges uddannelse og beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. En metode der forventes at vise sig langt mere effektiv end uddannelsesklausulens ' stokkemetode'.
Læs også
- Uddannelsesklausulen er ligesom en supertanker, som man prøver at navigere i et smalt farvand. Der er meget mere fleksibilitet at hente i en partnerskabsaftale, som er baseret på tillid og bunder i en fælles interesse for at hjælpe. Der er ikke kun økonomiske interesser på spil, siger Lars Nielsen, som er formand for Dansk Byggeris afdeling i Silkeborg.
- Vi har allerede de tætte kontakter til det lokale netværk af bygge- og anlægsvirksomheder. Og så kan vi lettere sætte os sammen med skolerne og de faglige organisationer og finde nogle løsninger. Det er en fælles interesse, at få uddannet flere hænder, og det kan denne typer aftaler bidrage til, i langt højere grad end den stive klausul-ordning, siger Lars Nielsen.
Gode erfaringer
Parternes store forventninger til at en partnerskabsaftale-model vil føre til flere faglærte unge, er ikke grebet ud af luften. I Dansk Byggeris første partnerskabskommune, Herlev, steg antallet af unge der fik en erhvervsuddannelse, fra 2014 til 2015, fra 15% til 20,5%.
Silkeborg følger andre østjyske kommuner
Mere end en tredjedel af landets kommuner har allerede erstattet uddannelsesklausuler med partnerskabsaftaler i forventningen om at skabe flere lærepladser til de unge i kommunen.
I Østjylland har både Randers, Favrskov, Odder samt Syd- og Norddjurs kommuner allerede indgået formelle aftaler med uddannelsesinstitutioner og medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri.
Partnerskabsaftaler i Østjylland
Odder Kommune har indgået aftale med Dansk Byggeri, Learnmark Horsens, Dansk Industri, UdviklingOdder og LO Odder.
Randers Kommune har indgået aftale med Dansk Byggeri, LO Randers og Tradium.
Nord- og Syddjurs Kommuner har i fællesskab indgået aftale med Dansk Byggeri, Dansk Industri, Tradium, Aarhus Tech, Viden Djurs og Den Jydske Haandværkerskole.