Nye gruppeformænd: Psykiatrien burde prioriteres i finansloven

Et flertal i Regionsrådet i Region Midtjylland kan ikke forstå, hvorfor man ikke har prioriteret psykiatrien i finansloven for 2018

Et flertal i Regionsrådet i Region Midtjylland mener, at der burde være penge til psykiatrien med i finansloven.

- Psykiatrien i Danmark bløder og har behov for akut hjælp. Derfor mener vi, at psykiatrien burde prioriteres på finansloven, sådan lyder det fra de nye gruppeformænd i den røde blok i Regionsrådet i Region Midtjylland.

Læs også Se dokumentar: Hvorfor druknede Jonatan?

Men som aftalen mellem VLAK-regeringen er nu, så skal man kigge meget langt efter en håndsrækning til psykiatrien.

Der skal en helstøbt indsats til med en psykiatriplan, der er meningsgivende og kigger ud over valgperioder og med et reelt nationalt økonomisk løft.

Gruppeformændene i rød blok i Region Midtjylland

- Psykiatrien er ikke blevet nævnt overhovedet i de nye finanslovsforhandlinger! Dette på trods af at der er sket en stor stigning i antallet af psykiatriske patienter. Der er behov for akut hjælp, og det kan ikke alene klares i regionerne. Det er nødt til at blive prioriteret nu, skriver formændene i en pressemeddelelse.

Regionerne har ikke selv mulighed for at udskrive skatter, og derfor er de afhængige af, hvordan Folketinget forvalter skattekronerne.

Det er SF, Det Radikale Venstrre, Alternativet, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Psykiatrilisten og Kristendemokraterne i Regionen, der ønsker flere penge til psykiatrien.

- Befolkningen er vågnet op, og alle kan se problemerne i psykiatrien. Dette er blandt andet tydeliggjort ved at politiet bruger mange af deres ressourcer på psykiatriske patienter og et stigende antal af unge hjemløse med misbrug og psykiske problemer, skriver partierne. 

Læs også Kühnau undrer sig: Hvor er pengene til psykiatrien?

I oktober fortalte TV2 ØSTJYLLAND historien om 25-årige Jonatan Heide Becker, som blev udskrevet til gaden og døde 48 timer efter som følge af sin psykiske tilstand.

I kølvandet på historien om Jonatan Heide Becker er flere historier kommet frem. Blandt andet at der på de psykiatriske afdelinger mangler læger, og at lægerne føler sig presset til at udskrive patienter før tid.

- Der skal en helstøbt indsats til med en psykiatriplan, der er meningsgivende og kigger ud over valgperioder og med et reelt nationalt økonomisk løft. Der skal et akut økonomisk løft til nu, for at vi ikke taber flere menneskeliv på grund af dårlige rammer for reel behandling, skriver partierne.

Det røde flertal i Regionsrådet har besluttet at afsætte ekstra 25 millioner kroner i 2018 til psykiatrien.

06:25

VIDEO: De psykiatriske patienter blev glemt i finansloven, og politikernes mange løfter om flere penge til psykiatrien er varm luft. Det mener patientforeningen og den nyvalgte formand for Region Midtjylland. Der er nemlig ikke afsat én krone ekstra til psykiatrien. Regionerne får ganske vist flere penge, men ingen af dem er øremærkede til området. Og det betyder, at der nu skal prioriteres benhårdt. Indslaget er fra forrige fredag

Luk video