Nye fremtidsplaner for Fængslet i Horsens

Ledelsen arbejder videre med tre indsatsområder

Foto: Google Street View

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 3

Det gamle Horsens Statsfængsel havde for ikke længe siden det primære mål at spærre folk inde. Sådan er det dog ikke længere, og nu er Fængslet i Horsens blevet en kulturel kæmpe i det horsensianske byliv.

Læs også Video: Johnny Depp og vampyrerne indtog Fængslet

Og det skal helst fortsætte, hvis det står til ledelsen for Fængslet, der nu har undersøgt, hvordan man også i fremtiden kan udnytte det gamle fængsel bedst muligt.

- En samlet vision for planerne om Fængslet er et ønske om at markere, at Fængslet ikke er en lukket institution, men en åben oplevelsesvirksomhed, der byder gæster fra ind- og udland velkommen til en unik oplevelse, siger konstitueret direktør for Fængslet, Henning Nørbæk, i en pressemeddelelse.

Tre indsatsområder
Efter undersøgelsen har Fængslet besluttet at arbejde videre med tre indsatsområder, Værkstedsbyen, Den Grønne Ring og Vestsalen.

Værkstedsbyen skal være hjemsted for, hvad fængslet kalder, et unikt miljø, hvor der skal være fokus på iværksætteri og kunst. 

Læs også Johnny Depp til Horsens - for at spille musik med Alice Cooper

Den grønne ring skal laves om til et rekreativt område, og Vestsalen skal være en professionel multiscene og et konferencerum med plads til koncerter, kulturarrangementer og konferencer.

- Næste store skridt er at søge fondsmidler til at realisere planerne for de tre projekter, og det arbejde går vi i gang med nu, siger Henning Nørbæk. 

02:21

VIDEO: Flugtkongen Carl Lorentzens rute skal genskabes og gøres til museum i Fængslet.

Luk video