Nye Borgerlige og SF er klar til samarbejde i Aarhus

Hvis Nye Borgerlige kommer ind i byrådet i Aarhus er SF en mulig samarbejdspartner

02:35

Nye Borgerliges spidskandidat i Aarhus Thomas Kold kæmper i øjeblikket en hård kamp for at få det mandat, der kan sende ham i byrådet.

Tidligere på ugen fik han besøg og opbakning fra partileder Pernille Vermund, der kom forbi Aarhus.

Her besøgte de Gellerup, men de var ikke alene. SF’s kandidat Fadi Kassem var blevet inviteret til at gøre dem selskab, og den invitation tog han imod. 

02:18

Nye Borgerlige og Alternativet stiller op til kommunalvalget for første gang. Se mere i videoen her. 

Luk video

- Jeg bliver spurgt, om jeg vil tage imod Pernille og Thomas, og det siger jeg da ikke nej til. Alle er velkomne herude, siger Fadi Kassem.

Emnet var integration, og her er partierne ikke ubetinget enige om, hvad der er vejen frem. 

Læs også Nye drenge i klassen håber på godt valg i Aarhus

- Integration er bestemt ikke en velfærdsopgave. Det er set med Nye Borgerliges øjne et personligt ansvar, siger Pernille Vermund, der er partileder for Nye Borgerlige.

Den holdning går ikke igen hos SF’s Fadi Kassem – men alligevel er der perspektiver i et samarbejde, mener han.

- Vi samarbejder med alle, der vil samarbejde om at løfte vores by, så det er en mulig samarbejdspartner, siger Fadi Kassem. 

Læs også Lars Boje melder sig ind i Nye Borgerlige

Den udtalelse bakkes op af Nye Borgerliges spidskandidat i Aarhus, Thomas Kold.

- Absolut. Vi skal samarbejde på tværs for at det her skal lykkes, siger han.

Se mere i videoen øverst i artiklen.