Nye biler mest sikre

Det er 10 gange så farligt at køre i en gammel bil som i en ny, viser undersøgelse.

En del af dødsfaldene på de østjyske landeveje i 2005 kunne sandsynligvis være undgået, hvis der ikke var nogen gamle biler på vejene.

En undersøgelse fra det svenske forsikringsselskab Folksam viser nemlig, at det er 10 gange så farligt at køre i en bil produceret i årene 1980-84, som det er at køre i en bil fra årene 2000-2004.

TV2 / ØSTJYLLLAND har fundet frem til den svenske rapport, efter der i december måned har været flere ulykker med dødelig udgang på landsdelens vejnet.

Der er ingen dansk statistik over sammenhængen mellem bilens alder og konsekvenserne ved en ulykke. Men kontorchef Ib Rasmussen, Færdselsstyrelsen, bekræfter, at nye biler generelt er mere sikre end gamle, når der sker en ulykke.