Nye ansigter på Aarhus Teater

Sæson 2015/16 byder på fem nye skuespillere til teatrets ensemble

Når sæson 2015/16 skydes i gang på Aarhus Teater til august, vil publikum kunne møde fem nye ansigter på teatrets scener.

De nye skuespillere i teatrets ensemble er Sofie Nolsøe, Kjartan Hansen, Nanna Bøttcher, Christian Hetland og Julie Buch Hansen.

- Jeg er glad for at kunne præsentere fem nye, unge og fantastiske skuespillere i vores ensemble. Skuespillerne repræsenterer en blanding af nyt blod og kraftfuld erfaring, der fint vil smelte ind og supplere vores i forvejen stærke ensemble, siger teaterdirektør Mick Gordon i en pressemeddelelse.

Se: Farvel til Wille

Foruden de fem nye ansigter består ensemblet af Jacob Madsen Kvols, Inge Sofie Skovbo, Mette Døssing, Anders Baggesen, Jesper Dupont, Bue Wandahl, Kim Veisgaard og Michael Lundbye Slebsager.

- Som landsdelsscene og landets næststørste teater er det vigtigt at have et ensemble, som er kernematerialet i alt, hvad vi laver. Det at have et ensemble er med til at skabe en kunstnerisk kontinuitet og til at definere os som kunstinstitution. Det er herfra vores verden går, og ensemblet, er også med til at definere valget af de forestillinger, vi sætter på plakaten, siger Mick Gordon.

Marie Louise Wille, Thomas Bang, Niels Ellegaard, Sicilia Gadborg Høegh og Jens Zacho Böye forlader teatret til sommer.