Nye affaldscontainere godt modtaget

Undersøgelse om de nye nedgravede affaldscontainere i Århus viser, at den nye affaldsløsning er blevet vel modtaget.

En ny brugerundersøgelse blandt beboere i kvarterer i Århus midtby med nedgravede affaldscontainere viser, at den nye affaldsløsning er blevet vel modtaget. Bag undersøgelsen står Capacent Epinion.

85 procent er meget tilfredse eller tilfredse med den nye affaldsløsning i midtbyen. 77 procent mener, at ordningen er bedre end den gamle.

- Det glæder mig, at beboerne i midtbyen i langt overvejende grad har taget godt imod affaldsløsningen, siger rådmand Peter Thyssen.