Nye åbningstider i Borgerservice
Fra lørdag den 1. september træder de nye åbningstider i Borgerservice i Århus i kraft. Godt nyt til de morgenfriske.
Borgerservice i Århus får nye åbningstider fra lørdag den 1. september.
Et repræsentativt udsnit af borgerne i Århus er blevet spurgt om deres behov og ønsker i forbindelse med åbningstiderne, og det har altså resulteret i en række ændringer.
Helt konkret betyder det, at de morgenfriske århusianere fremover kan blive ekspederet allerede klokken ni om lørdagen, mens torsdag bliver en sen dag med ekspeditioner fra klokken 10 til 19.
De øvrige fire hverdage ændres intet - der holdes åbent fra klokken ni til 16, skriver Jyllands-Posten.
Åbningstiderne gælder for alle tre ekspeditioner, henholdsvis Århus Rådhus og Åby og Risskov biblioteker.