Nybyggede huse tømt for hvidevarer
Ukendte gerningsmænd har stjålet hvidevarer fra 12 nybyggede huse i Hinnerup.
29. sep 2006, kl. 14:44
Mere end 30 dage gammel
En eller flere gerningsmænd har natten til fredag stjålet hårde hvidevarer fra 12 nybyggede huse på Højager i Hinnerup.
Ifølge politiet brød indbrudstyvene ind gennem vinduer og døre i de nybyggede huse, der stod indflytningsklare til overtagelse i dag.
Der blev stjålet vaskemaskiner af mærkerne Bosch Max 6 og tørretumblere af mærkerne Bosch Max 6 Sensitive.