Nybagt mand og mand

To mænd er blevet gift i Aarhus Domkirke

00:54

1 af 2

For første gang nogensinde er to mænd blevet gift med hinanden i Aarhus Domkirke.

Peter Rothgardt og Peter Borg sagde i dag ja til hinanden foran de godt 500 hundrede gæster, som var mødt op i kirken på parrets store dag.

- Det er fantastisk, og det er jo dybt overvældende med alle de mennesker, sagde en glad og berørt Peter Rothgardt til TV 2 | ØSTJYLLAND efter vielsen.

Biskop Kjeld Holm fra Aarhus Domkirke har for første gang viet et homoseksuelt par på lige fod med heteroseksuelle, og han har kæmpet for ligestilling i kirken i mange år.

- Det forløb efter planen, og der var en fantastisk stemning med 500 mennesker i kirken. Da så brudeparret gik ned ad midtergangen, brød der klapsalver løs, og det synes jeg var så fint, fortæller biskoppen til DR Østjylland.

TV 2 | ØSTJYLLAND fangede det nybagte ægtepar lige efter vielsen, og du kan se et lille interview øverst på siden.