Ny voldtægtssag i Århus

25-årig kvinde anmelder overfald på åben gade torsdag aften.

Sent torsdag aften anmeldte en 25-årige kvinde, at hun var blevet voldtaget på åben gade i Århus midtby. Voldtægten skulle havde fundet sted omkring klokken 22.30.

Ifølge de første oplysninger fra Århus Politi er det ikke den samme gerningsmand som ved de meget voldsomme overfald på kvinder i Århus for en måneds tid siden.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng, men det kan ikke afvises 100 procent, siger vagthavende ved Århus Politi.

Kriminalpolitiet har overtaget efterforskningen af sagen.

/ritzau/