Efter dådyrangreb: Ny ulv er fundet ved Silkeborg

Der er siden april måned indvandret to hanulve til Jylland. Den seneste vurderes at være kommet til i maj.

En ulv har angrebet flere dådyr ved Silkeborg i et område, der hedder Harbovad. Genrefoto. Foto: Morten Juhl - Scanpix

En ung hanulv er for nylig indvandret fra Tyskland og har måske slået sig ned i Midtjylland.

Det viser DNA-prøver, som det tyske Senckenberg-laboratorie har foretaget for Miljøstyrelsen.

Læs også Ulv jager skrigende og skidende måger væk

Dermed er den danske ulvebestand blevet mindst to hanulve rigere inden for de seneste tre måneder.

DNA-spor fundet

Den senest tilkomne har navnet GW1156m og blev opdaget i Midtjylland, fortæller Kent Olsen, forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

- Det er rigtigt, at der i foråret er kommet to nye ulve til Danmark. Den ene af ulvene har vi ikke identificeret endeligt endnu, men vi ved, at der er tale om en hanulv, og at den formentlig er kommet til Danmark i april måned.

Læs også Debattør får polititilhold efter hærværk og trusler

- Den senest indvandrede ulv har vi fået identificeret. Det er sket ud fra dna, der er blevet fundet ved Silkeborg i et område, der hedder Harbovad.

- Her ligger der en privat hjortefarm, hvor dna-spor fra ulven blev fundet på to dræbte dådyr 5. juni, siger Kent Olsen.

Ulven har angrebet dådyr på en hjortefarm i et område, der hedder Harbovad. Området ligger nær Silkeborg. Foto: Google Maps

Har vandret 700 kilometer

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet overvåger ulvebestanden i Danmark for Miljøstyrelsen.

Ud fra DNA-prøverne har forskerne præcist kunne identificere ulven.

- Den er født i 2017 eller 2018 i Sachsen i Tyskland, så dens fødested ligger cirka 700 kilometer fra, hvor den bliver fundet i Danmark første gang.

Siden 5. juni er der imidlertid ikke bekræftede spor efter GW1156m. Men Kent Olsen finder det mest sandsynligt, at begge nye ulve stadig er i Danmark.

Læs også Aarhus-forskere vil fange ulve i store musefælder

- Jeg finder det overvejende sandsynligt, at begge ulve stadig er i Danmark. Men GW1156m er formentlig vandret videre (fra Midtjylland, red.), da den hanulv, der kom til i foråret, allerede er i Midtjylland.

- Derfor er det muligt, at GW1156m har opdaget, at der var afføring fra en anden ulv i området, og så er den vandret videre, siger han.

Har spist 33 får i Tyskland

Skal man tro det tyske medie Bild, så har GW1156m på sin vej gennem Nordtyskland gjort sig bemærket.

I en artikel fra 18. juli skriver avisen således, at GW1156m siden april har dræbt hele 33 får i området omkring byen Lauenburg øst for Hamburg.

Kent Olsen kender ikke til ulvens eventuelle tidligere bedrifter i udlandet, men han understreger, at intet tyder på, at den nye ulv opfører sig unormalt.

- Ulven (GW1156m, red.) har formentlig været her i godt 2-3 uger før angrebet sker i Harbovad. Og siden er der gået over en måned, hvor vi ikke har nogen bekræftede angreb fra den.

- Så ud fra det vil jeg sige, at den opfører sig fuldstændig normalt og givetvis finder sin føde i form af hjortevildt i naturen, siger han.

Læs også Ulv slog Malenes får ihjel: Bekymret for sin lille dreng

Miljøstyrelsen bekræfter, at ulven ikke er klassificeret som en problemulv i Tyskland.

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet forventer snarest at kunne offentliggøre identiteten på den anden nye hanulv, der har slået sig ned i Midtjylland.

00:55

VIDEO: Det har i flere år været umuligt at holde taget og solcellerne på Dokk1-bygningen i Aarhus fri for måger og mågeklatter. Nu er løsningen fundet: En robot forklædt som en ulv. Videoen er fra 22. maj 2019.

Luk video