Ny udstilling til Hadsten
En udendørs udstilling med 23 stenskulpturer kommer til Hadsten
Borgerne i Hadsten kan snart se frem til noget nyt at se på, når turen går forbi Lilleåen i byen.
Den 23. maj åbner udstillingen Stones by the River ved Lilleåen. Her vil 23 stenskulpturer blive sat op langs åen, så borgerne kan nyde godt at synet af de mange stenskulpturer.
Bag udstillingen står Hadsten Handel, Kulturhus Sløjfen og foreningen Hadsten Kunst, som vil fremme interessen for stenkunst samt gøre Hadsten kendt for stenkunst.
De 23 skulpturer er lavet af 23 forskellige kunstnere fra ind- og udland, og de vil stå fremme i perioden fra den 23. maj og frem til september.
Den 23. maj bliver udstillingen åbnet af blandt andre Nils Borring (S), der er borgmester i Favrskov Kommune. Det sker klokken 14.00.