Ny uddannelse for unge på vej til Hadsten
Fra næste skoleår kan det blive muligt at tage den to-årige HF-uddannelse i Hadsten
Uddannelses-tilbuddene i Favrskov Kommunes største by Hadsten er i forvejen mange, men nu er der en mere på vej til glæde for de kommende unge studerende.
Region Midtjylland har nemlig indstillet til Undervisningsministeriet, at den to-årige HF-uddannelse oprettes i blandt andre Hadsten.
Læs også
- Der er et politisk ønske om en bred geografisk dækning af ungdomsuddannelser. Det gælder selvfølgelig også HF, som det jo med den nye gymnasiereform er blevet muligt at søge direkte ind på efter 9. klasse, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.
I Hadsten er det Favrskov Gymnasium i samarbejde med Den jydske Haandværkerskole, der vil oprette uddannelsen. Også Ringkøbing og Bjerringbro ønsker HF-uddannelsen.
Læs også
Nu er det så op til Undervisningsministeriet at vurdere, om indstillingen fra regionsrådet også skal munde ud i, at Hadsten sammen med de øvrige byer skal have uddannelsen.
Region Midtjyllands rolle er at koordinere den samlede indsats i regionen og sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til de unge.