Ny uddannelse på købmandsskole
Århus Købmandsskole får en ny uddannelse, som er rettet mod dem, der gerne have en lederuddannelse indefor detailhandel.
Århus købmandsskole for nu en akademiuddannelse inden for detailhandel. Uddannelsen vil blive tilbudt på udvalgte erhvervsakademier og Århus Købmandsskole starter det første hold til september.
Uddannelsen sigter mod de mange, der har eller gerne vil have en lederstilling inden for detailhandel og derfor gerne vil opkvalificere sig.
- Der er et stort behov for denne type uddannelse i Århus. Her har mange større butikskæder til huse, og de har længe efterspurgt en videregående uddannelse, der er skræddersyet til detailhandelen. Den mulighed får de nu, siger rektor på Erhvervsakademiet ved Århus Købmandsskole Christian Mathiasen.
Akademiuddannelsen er 3-årig og tages sideløbende med et fuldtidsjob og involverer mange praktiske projekter, hvor den studerendes virksomhed også indgår.