Ny tv-krimi i Århus
Ny satsning fra TV2 bliver filmatiseringen af den århusianske forfatters Elsebeth Egeholms krimier om reporteren Dicte Svendsen.
15. apr 2009, kl. 07:29
Mere end 30 dage gammel
Anna Pihl ordner sagerne i københavn. Men i fremtiden bliver det den århusianske krimireporter Dicte Svendsen, der skal underholde de danske tv-seere på TV2. En satsning der vækker glæde hos turistdirektøren fra VIsit-Aarhus.
- Det kan tiltrække flere turister og det er helt klart med til at profilere byen. Så det er en satsning, vi er glade for, fortæller direktør Christoffer Kroer Jensen.
Det er de første fem romaner og den kommende om Dicte Svendsen, der skal laves om til 12 krimiafsnit. Indspilningerne er planlagt til at begynde i foråret 2010.