Ny turistchef lover flere gæster

Direktøren for den nye organisation VisitAarhus vil øge antallet af turister i Århus med 50 procent.

En af landets mest erfarne turistbagmænd vil som ny turistchef i Århus øge antallet af turister til landets næststørste by med 50 procent de næste ti år, skriver Ritzau.

Den 54-årige Jørgen Hansen overtager den 1. september stolen som turistdirektør i den nye organisation VisitAarhus, efter at han de seneste otte år har været chef for det regionale turismeselskab Midt-Nord Turisme i Viborg. Før det har Jørgen Hansen haft nøgleposter som bl.a. direktør gennem en årrække i Turismens Fællesråd i København og dansk turistchef i Tyskland, Schweiz og Østrig med base i Hamborg.

Jørgen Hansens mål er at øge turiststrømmen til Århus med 50 procent de næste ti år, bl.a. ved at styrke og målrette markedsføringen og lægge vægt på byens turistmæssige fyrtårne som Den Gamle By, kunstmuseet ARoS og Moesgård Museum.

auh

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Østjyllands Brandvæsen brandbiler

Lejlighedsbrand på ø: Færge vender rundt for at hente brandbiler

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

coronatest podning corona covid-19 visir

Smittetrykket stiger i Favrskov: Nu indføres flere restriktioner

Coronatest Region Midt 20.08.2020

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus

efterlysning_roveri_randers (1)

15-årig overfaldet: Nu efterlyser politiet mistænkt for røveri