Ny træner i Silkeborg IF
Silkeborg IF præsenterede i dag tidligere formand Preben Lundbye som ny cheftræner i klubben.
Fodboldklubben Silkeborg IF's redningsaktion i bunden af SAS Ligaen skal sættes i gang af klubmanden Preben Lundbye, der tirsdag blev præsenteret som ny træner på en kontrakt, der løber til sommeren 2008.
Efter fyringen af Viggo Jensen har Silkeborg haft besværligheder med at finde en afløser med afslag fra blandt andre Ove Christensen og John 'Faxe' Jensen.
Derfor har sportschef Ebbe Sand besluttet sig for en intern forfremmelse af Preben Lundbye, der som cheftræner for Silkeborg Sports College har et stort kendskab til mange af spillerne i truppen.
- Preben har ikke bare et indgående kendskab til dansk fodbold, men i særklasse til vores trup. Vi er i en situation, hvor vi ikke har nogen tid at spilde
- Vi skal have point på kontoen med det samme, og vi har en klippefast tro på, at Preben Lundbye kan styre os frem mod det, udtaler Ebbe Sand.
Preben Lundbye var assistenttræner i Silkeborg, da Bo Johansson i 1994 førte Silkeborg til mesterskabet.