Ny strid om Århus Sporveje

Chaufførerne ved Århus Sporveje ønsker en ny forhandlingsaftale med ledelsen.

Buskonflikten i Århus vil tilsyneladende ingen ende tage.

Efter at buschaufførernes fagforening FOA og Århus Sporveje i de seneste uger har forhandlet om den kommende vinterkøreplan, meddelte sporvejene onsdag, at den ønsker en ny forhandlingsaftale, oplyser FOA Århus.

- Vi har forhandlet og forhandlet. FOA har gennem de seneste uger udarbejdet adskillige forslag til nye planer. Beslutningen kan kun opfattes som en ligegyldighed over for byens borgere og buschaufførerne, siger afdelingsformand i FOA, Kirsten Normann.

Buschaufførerne har i månedsvis været utilfredse med deres arbejdsvilkår. Siden en ny overenskomstaftale i maj har op mod 100 chauffører været sygemeldt dagligt under henvisning til stress over den nuværende sommerkøreplan. /ritzau/