Ny skanner til hjerneskader
Patienter med blodprop i hjernen kan nu få bedre hjælp på Århus Kommunehospital.
8. dec 2003, kl. 13:40
Mere end 30 dage gammel
Patienter med skader i hjernen kan fremover få bedre behandling, og det skaber forhåbninger om at redde flere liv.
Århus Kommunehospital tager i dag en ny skanner i brug. Den kan hjælpe lægerne med at undersøge, hvor skaden er, og hvor omfattende den er fx efter en blodprop i hjernen. Dermed kan lægerne operere i mange flere tilfælde end tidligere, hvor de ikke turde, fordi de ikke havde overblik over skaderne.
Skanneren skal også bruges til hjerneforskning.
Århus Kommunehospital har købt skanneren for penge doneret af The John and Birthe Meyer Foundation.