Ny Samsø-færge ankommet til Hou
En ny hurtigfærge ankom i dag til færgerlejet i Hou efter at have taget turen fra værftet i Grækenland.
22. jun 2009, kl. 16:15
Mere end 30 dage gammel
Den nye færge M/F Kanhave skal efter mange forsinkelser være klar til at sejle passagerer frem og tilbage mellem Hou og Samsø i næste uge.
Færgeselskabet Samsøtrafikken har nu travlt med at teste de sidste ting før premieren.
- Det har jo været et forløb fyldt af problemer. Nu har vi jo bygget skibe før og ved, at det sjældent går glat, men der har været rigtig, rigtig mange problemer med den her, siger trafikchef Kim Sørensen fra Samsøtrafikken til TV 2 | ØSTJYLLAND.