Ny rutchebane i Friheden
Tivoli Friheden investerer 33 millioner kroner i en ny rutsjebane
Når Tivoli Frihedens sæson 2008 begynder den 12. april er der samtidig premiere på forlystelsesparkens største investering nogensinde, den nye rutsjebane "Cobra"
Rutsjebane vil tage publikum op i en højde af knap 25 meter. Herfra suser de rundt i samtlige verdenshjørner inden de ca. 100 sekunder senere er tilbage, hvor de startede.
Den nye bane er af en typen, der kaldes "suspended coaster", hvor publikum placeres i stole der er ophængt nedenunder skinnelegemet. Selv om der er tale om en "vild" rutsjebane kan alle, der som minimum måler 1,30 i højden, deltage.
Max-hastigheden er knap 70 km/t og den samlede banelængde er godt 400 meter. Cobraen er den første af sin art og designes og produceres af et Italiensk konsortium.
Friheden oplyser, at de samlede udgifter til støjreduktion udgør ca. 5 mio kroner og bl.a. omfatter en stor støjvæg, som skal beskytte parkens naboer.