Ny region på tværs af Jylland

En ny sygehus-region på tværs af Jylland skal erstatte Århus Amt, mener regeringen.

De danske amter - herunder Århus Amt - får ikke lov til at bestå, hvis det står til regeringen.

Regeringen kom i dag med sit udspil til fremtidens regionale danmarkskort, og udspillet giver dødsstødet til amterne, som vi kender dem i dag. Regeringen foreslår i stedet, at amterne erstattes af fem store regioner, som skal have ansvaret for sundhedsområdet.

Ifølge regeringens oplæg skal Århus og Rinkjøbing amter slåes sammen i én stor region på tværs af Jylland - fra Kattegat i øst til Vesterhavet i vest. Den nye region kommer desuden til at bestå af dele af de nuværende Viborg og Vejle amter. Det betyder, at større byer som Horsens, Viborg og Skive også bliver en del af den kommende storregion, hvis det står til regeringen.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om regeringens udspil i aftenens udsendelser.