Ny motortrafikvej ved Randers
Arbejdet går i gang i denne måned
Vejdirektoratet er nu klar til at sætte arbejdet med at anlægge en fem km lang motortrafikvej syd for Randers gang.
Motortrafikvejen mellem Assentoft og Sdr. Borup skal sikre en bedre vejforbindelse mellem Djursland og E45.
Arbejdet med at anlægge den nye vejstræning går i gang i slutningen af denne måned. De første biler forventes at kunne slippes løs på den nylagte asfalt i 2014.
- Så længe vejen kun er en streg på et kort, kan det være svært at forestille sig, at den nogen sinde skal blive til virkelighed. Men nu bliver det snart tydeligt, hvor vejen kommer til at ligge i landskabet, og så bliver den langt mere nærværende. Både for os og for de borgere, der bor i området, siger projektleder i Vejdirektoratet Frank Timm Gregersen i en pressemeddelelse.
Alle ekspropriationer af jord er gennemført. Vejdirektoratet har dermed erhvervet de områder, der skal til, for at vejen kan anlægges.