Ny Michelinguide skaber glæde

VisitAarhus jubler over nordisk Michelinguide

Den er god nok. Efter dage med rygter er det nu bekræftet, at Norden får sin egen Michelinguide.

Det betyder, at det bliver lettere for restauranter uden for de største byer i Norden, at få den eftertragtede anerkendelser.

Og det til stor glæde for VisitAarhus.

- Vi har i årevis kæmpet for at få Michelin til at skue ud i provinsen. Vi har nogle af Danmarks bedste kokke i Aarhus, som i høj grad fortjener anerkendelsen, og det er fantastiske nyheder, at vi nu får en

nordisk Michelin-guide, der forhåbentlig vil blåstemple byens gastronomiske niveau, siger Peer H.Kristensen, der er direktør i VisitAarhus.

Dermed kan det være, at nogle af gourmetrestauranterne i provinsen som Frederikshøj, Kähler Villa Supreme og Nordisk Spisehus kan se frem til at komme med i den nye guide.

- Aarhus er som bekendt Europæisk Kulturhovedstad i 2017, hvor mange potentielle internationale gæster vender blikket mod byen. Gastronomiske oplevelser er en essentiel ingrediens, når turister skal

vælge destination for en getaway, så det vil på alle måder styrke Aarhus' brand som en attraktiv minimetropol at blive nævnt i en nordisk udgave af Michelin-guiden, siger Peer H. Kristensen.