Ny metode kan redde nyfødte fra alvorlige handicap
Skejby Sygehus taget en særlig kølemaskine i brug. Den mindsker risikoen for dødsfald hos nyfødte, der har været udsat for iltmangel.
Børn der udsættes for alvorlig iltmangel under fødslen risikere at dø eller blive svært handicappede. Men nu kan en ny metode redde flere børnene. Metoden, hvor barnet bliver nedkølet til 33,5 grader, blev for første gang brugt på Skejby Sygehus i sidste uge.
- Vi har længe ønsket os at indføre behandlingen fordi international forskning har vist, at metoden har en effekt. Derfor er vi glade for, at vi nu har taget metoden i brug", siger overlæge Tine Brink Henriksen.
Forskning har vist, at iltmanglen forårsager hjerneskade af to omgange. Den del, der kan påvirkes sker timer til dage efter barnet har været udsat for iltmangel. Her dør cellerne en "programmeret" død. Men når kroppen og dermed hjernen køles ned til 33,5 grader mindskes celledøden og børnene kan reddes fra at blive svært handicappede.
Derimod viser studier at der ikke sker skader på de øvrige organer. Selv om der sker flere fysiologiske ændringer i kroppen, vender organerne langsomt tilbage til deres oprindelige funktion, når barnet langsomt varmes op efter tre døgn.
Iltmangel kan opstå under en fødsels, hvis eksempelvis moderkagen løsner sig eller navlestrengen bliver klemt af.
Overlæge Tine Brink Henriksen forventer at omkring 15 børn hvert år kan få glæde af behandlingen på Skejby Sygehus.
Se mere om den nye metode i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.