Ny målmand til BSV
Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg forstærker sig gevaldigt på målmandsposten
Klubben har indgået en treårig kontrakt med det unge målmandstalent Jannick Green, der allerede flere gange har været inde omkring det danske landshold. Han spiller i øjeblikket i AaB, men skifter altså til sommer.
I Bjerringbro-Silkeborg bliver han holdkammerat med landsholdsmålmand Niklas Landin, som dog i sommeren 2012 forlader klubben til fordel for Rhein Neckar Löwen i den tyske Bundesliga.
- Vi er rigtig glade for at have sikret os et af de allerstørste målmandstalenter i Danmark. Vi mener, Jannick har potentiale til at spille fast på A-landsholdet, og vi glæder os til at være en del af denne udvikling, siger træner Carsten Albrektsen i en pressemeddelelse.