Ny ligasejr til Bjerringbro-Silkeborg

BSV besejrede Lemvig og fortsætter dermed sin sejrsgang i mændenes håndboldliga. Til gengæld tabte Århus GF til Skjern.

Lørdagens udekamp mod Lemvig Håndbold endte med en sejr til Bjerringbro-Silke­borg på 27-25 efter 14-13 ved pausen.

Kampens topscorer blev Lemvig-spille­ren Torben Vinther, der stod for seks fuldtræffere. Et af målene blev sat ind på straffe.

Hos topholdet fra BSV var det Simon Kristiansen, der kom på tavlen flest gange med sine fem scoringer.

Århus GF fik derimod ikke meget ud af anstrengelserne, da århusianerne lørdag tog imod Skjern på hjemmebane. Opgøret endte med et knebent østjysk nederlag på 25-26 efter 10-15 ved pausen.