Ny kontrakt med landsholdsspiller
Randers HK forlænger kontrakten med landsholdsspilleren Berit Kristensen.
2. dec 2005, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
Håndboldklubben Randers HK forlængede fredag kontrakt med den talentfulde Berit Kristensen for to år, så aftalen løber til sommeren 2008 med mulighed for at forlænge den med yderligere et år.
Den 22-årige bagspiller har fået et mindre gennembrud og er noteret for 10 landskampe og 44 kampe for Randers HK.
- Aftalen med Berit Kristensen, der er nuværende og sandsynligvis også fremtidig landsholdsspiller, viser helt klart, at Randers HK fortsat vil manifestere sig blandt landets bedst håndboldklubber, siger Randers HK's direktør, Jørgen O. Knudsen. /ritzau/