Ny klub til Anders Egholm

Tidligere Randers FC-spiller til Hobro

For 10 dage siden udløb Anders Egholms kontrakt med Randers FC, og nu har forsvarsspilleren fundet sin nye klub.

Han tiltræder således med øjeblikkelig virkning i Hobro, der spiller i landets næstbedste række.

- Vi er simpelthen så stolte over at kunne præsentere en spiller af denne kaliber i vores fodboldklub. Anders har været en ønskesigning, siden vi erfarede, at han ikke fik sin kontrakt forlænget i Randers FC, og vi tror, at vi kan være med til at sætte skub i hans karriere igen, siger sportschef i Hobro, Jens Hammer Sørensen, til bold.dk.

Anders Egholm er 30 år har siden kontraktudløbet holdt formen ved lige i Randers.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig