Ny hoteldirektør i Horsens

Scandic udnævner tre nye hoteldirektører

Scandic Bypark i Horsens får ny hoteldirektør. Det meddeler Scandic i dag.

Den nye direktør er Thomas Oest, der i dag bestrider rollen som restaurant- og konferencechef for Scandic Aarhus City.

Den rolle har han haft siden åbningen af hotellet i Aarhus i marts 2012, men pr. 26. januar i år bliver han altså ny hoteldirektør for Scandic-hotellet i Horsens, der rummer 142 værelser.

Thomas Oest har tidligere arbejdet hos Philipson Wine, hvor han bestred rollen som salgschef og Cross Café & Restaurant.

Ud over udnævnelsen af Thomas Oest som ny hoteldirektør, er også to andre blevet udnævnt som hoteldirektører i København.

Det drejer sig om Marlene Frez, der er udnævnt til hoteldirektør for Scandic Webers i København og Mogens Jørgensen for Scandic Sydhavnen også i København.

- Jeg er overbevist om, at Marlene, Mogens og Thomas med deres solide erfaringer vil styrke Scandic, siger Jens Mathiesen, der er administrerende direktør i Scandic Danmark, i en pressemeddelelse.