Ny forskning: Ludomaner har særlige hjerner
Medicin kan dæmpe ludomaners lyst til at spille, mener århusianske forskere. Medicinen kan være klar om få år.
I løbet af få år kan det blive muligt at udvikle en medicin, der dæmper spillelidenskab - ludomani.
Samme type medicin bør kunne bruges mod en række andre former for misbrug, i princippet alt fra overdreven alkoholindtagelse til stofmisbrug og nymfomani.
Det mener et dansk-japansk forskerhold, som i aftes i det højt estimerede amerikanske videnskabstidsskrift PNAS offentliggjorde en rapport om sammenhængen mellem menneskets trang til risikofyldt spænding og hjernens produktion af motivationsstoffet dopamin. Det skriver Politiken tirsdag.
Dopamin dannes og frigives i hjernen. Når det sker, oplever man et 'kick' eller et 'sus' - for eksempel i forbindelse med indtagelse af mad, seksuelle aktiviteter eller intellektuel udfoldelse.
Selv om det længe har været kendt, at dette dopaminstyrede 'kick' også spiller en rolle ved en række former for spændingsopsøgende misbrug, herunder ludomani, har man ikke kendt de nærmere mekanismer.
Og det er her, den dansk-japanske forskning kaster nyt lys over feltet. Forskerholdet, der har været ledet af professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, består desuden af videnskabsmænd fra Aarhus Universitet og det japanske University of Tokyo.
Ved hjælp af blandt andet hjerneskanninger har forskerne for første gang vist, at mennesker, som har ekstraordinær stor trang til spænding, er dårligere til at udnytte dopamin end mennesker med såkaldt normal spændingstrang.
Og at det i virkeligheden er grunden til, at stor spændingstrang øger risikoen for at havne i en misbrugssituation - eksempelvis i form af stofafhængighed eller ludomani.
- Misbruget kan ses som et forsøg på at opnå en tilfredsstillende dopaminreaktion gennem aktiviteter, der naturligt frisætter dopamin. Det er efter vores opfattelse en del af det, der sker, når stor spændingstrang leder til misbrug, siger en af undersøgelsens forfattere, læge Arne Møller fra Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet, til Politiken.
Kilde: Politiken