Ny forretning tømt af tyve
Tøj for mere end 200.000 kroner fjernet fra hylderne af modebevidste gerningsmænd.
16. okt 2003, kl. 08:55
Mere end 30 dage gammel
Det er mindre end to uger siden, at forretningen Sirene Modehus åbnede i landlige rammer i Trustrup syd for Odder.
I går morges fik forretningen for første gang besøg af tyve. I alt blev der fjernet tøj for 200.000 kroner, og det antages, at tyvene har haft god tid. Alt det billige tøj lod de således hænge. Kriminalpolitiet opfordrer folk til at være mistænksomme, i fald de bliver tilbudt billige mode-mærkevarer af fabrikaterne Claire, Marlboro, Ze-Ze med flere.
Indbruddet skete mellem tirsdag klokken 23 og onsdag klokken 6.