Ny finsk målmand i AC Horsens: Bo er pragtfuld

04:09

AC Horsens nye keeper fylder godt i buret. Højden siger 197 centimeter og vægten er 88,5 kilo.

Jesse Joronen er AC Horsens nye mand mellem stængerne. Finnen er begejstret for Bo Henriksens karismatiske trænerstil

Sidste sæson havde AC Horsens svært ved at finde den rette målmand til holdet.

Men nu er finske Jesse Joronen hentet i England, og hans præstation mod AGF i weekendens sejr tyder på, at AC Horsens har fundet en meget talentfuld keeper.

Læs også Bo Henriksen: Vi vil skabe et fundament af yngre spillere

Finnen beskriver sig selv som en rolig person, hvilket vores udsendte reporter også kan skrive under på.

Jeg synes, at den danske Superliga er et rigtig godt sted at udvikle sig som målmand, så jeg skal have en masse kampe og fortsætte min udvikling

Jesse Joronen, AC Horsens

Og selv om Jesse Joronen har benene solidt plantet på jorden, til trods for sine 197 centimeter, er han vild med manager Bo Henriksens excentriske stil. 

- Jeg elsker det. Jeg tror, at hans (Bo Henriksens, red.) personlighed er med til, at vi spillere give den alt i den kommende sæson. Han er pragtfuld, forklarer Jesse Joronen til TV2 ØSTJYLLAND.

Finnen er født i byen Simpele tæt ved grænsen til Rusland. Allerede som 16-årig rykkede han til engelske Fulham, for at være en del af deres akademi.

Han har siden været udlejet til forskellige mindre engelske klubber samt været et smut forbi den hjemlige liga. Gennembruddet i Fulham er dog udeblevet og som 24-årig på jagt efter spilletid, var der ikke mange betænkeligheder, da AC Horsens meldte sig på banen.   

- Jeg var meget interesseret med det samme, da jeg hørte om interessen fra AC Horsens. Jeg synes, at den danske Superliga er et rigtig godt sted at udvikle sig som målmand, så jeg skal have en masse kampe og fortsætte min udvikling, fortæller Jesse Joronen.

Fåmælt og ambitiøs

Præstationen mod AGF, i AC Horsens 2-1 sejr, har fået flere til at rette opmærksomheden mod den høje finne.

Han er blandt andet udvalgt til det officielle Rundens hold hos Alka Superliga.

Jesse Joronen er ikke meget for at tale om egne spidskompetencer. Men han er klar i spyttet, om hvad han kan give til holdet. 

- Jeg skal bidrage ved at redde nogle bolde. Det er jeg god til, og det kan jeg lide, siger Jesse Joronen.

Søndag d. 23. juli er næste kamp for Jesse Joronen og holdkammeraterne. De møder Lyngby hjemme. 

Jeg tror, at hans (Bo Henriksens, red.) personlighed er med til, at vi spillere give den alt i den kommende sæson. Han er pragtfuld

Jesse Joronen, AC Horsens

Inden Jesse Joronen skiftede til AC Horsens rådførte han sig med landsmanden Teemu Pukki fra Brøndby IF.

Og AC Horsens-målmanden lægger heller ikke skjul på, at den finske målmandsprofil, Lukas Hradeckys, succes i dansk fodbold har vejet tungt i beslutningen om at tage til Danmark.

Læs også AC Horsens henter midtbanetalent i Vendsyssel

Kontrakten med AC Horsens er toårig, og Jesse Joronen fokuserer på en kamp ad gangen.

Der hersker dog ingen tvivl om, at det er en mand med store ambitioner, der har iført sig handskerne i AC Horsens.     

- Min drøm har altid været at finde ud af, hvor god jeg egentlig kan blive. Hvad mit egentlige niveau rent faktisk er. Hvor langt kan jeg komme med fodbolden, det er det, som interesserer mig.

Hvor langt kan du så nå?

- Det finder vi ud af, slutter Jesse Joronen med et smil.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Jesse Joronen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig