Ny færgehavn hænger på Karen Jespersen
Odder Kommune skal have dispensation fra velfærdsminister Karen Jespersen (V), hvis byggeriet af færgehavn i Hou skal i gang nu.
2. apr 2008, kl. 12:27
Mere end 30 dage gammel
Odder Kommunes borgmester, Niels-Ulrik Bugge (V), har bedt velfærdsminister Karen Jespersen (V) om en dispensation, så byggeriet af en ny færgehavn i Hou kan komme i gang.
Ifølge Horsens Folkeblad tillader finanslovsforslaget ikke, at Odder Kommune overskrider anlægsbudgettet med de 40 millioner kroner, som byggeriet vil koste. Det nuværende finanslovsforslag lægger op til, at regeringen straffer de kommuner, der overskrider deres anlægsbudget.
Hvis kommunen skal have sat gang i byggeriet nu, kræver det derfor en dispensation fra velfærdsministeren.