Ny fængsling i stor narkosag

Århus Politi har anholdt endnu en person i den store narkosag. Efter et forhør i dag blev han fængslet fire uger.

Århus Politi kunne i går anholde en 42-årig mand for omfattende handel med narko. På den måde er endnu en brik lagt i puslespillet om den store narkosag, som politiet har efterforsket gennem længere tid.

Det drejer sig om en 42-årig mand, der blev anhold på en bopæl i Kolding. I dag blev han fremstillet i retten, hvor politiet krævede ham fængslet.

Det krav efterkom retten og varetægtsfængslede ham i fire uger. Den 42-årige kærede kendelsen til Vestre Landsret.